Klokkehøj 36, Gjellerup, 7400 Herning

Arkitekttegnet og fuldmuret kvalitetsvilla

For enden af den lukkede stikvej, og på den skønneste og helt lukkede grund finder du denne smukke, arkitekttegnede villa. Her går moderne arkitektur, funktionel indretning og gennemførte detaljer op i en højere enhed. Villaen er fuldmuret, og man er ikke et sekund i tvivl om at detaljerne og den høje kvalitet er omdrejningspunktet i denne skønne villa. Man finder også en skøn lofthøjde, ovenlysvinduer og flere forskudte plan, der alt sammen er med til at skabe rumfornemmelse og dynamik i alle rum. Den fantastiske have, der omkranser villaen, byder på flere lækre solterrasser, og forenden af den dejligt bredde indkørsel, er der en stor dobbelt carport med et rigtig godt isoleret værksted i enden. Villaen opvarmes med fjernvarme som gulvvarme. 


INDRETNING: 

Villaens hjerte og det helt centrale og naturlige midtpunkt for familien, er det store køkken/alrum, hvor der er rigtig god plads til at samle familie og venner i festligt lag eller bare til den hyggelig stund med de nærmeste. Den imponerende loftshøjde og det flotte ovenlys gør lysindfaldet i rummet magisk, mens de smukke grå gulvklinker komplementerer det flotte hvide køkken fra HTH på fornemmeste vis. I hjørnet er brændeovnen placeret og på en kold vinterdag, vil man kunne se snefnuggene dale udenfor, mens man nyder den stille knitren fra ilden. Og skulle man mangle lidt ekstra at lune sig på, så er der i alrummet under trappen til 1. sal etableret et lækkert vinrum med den flotteste glasgør. Fra både køkken og alrum er der  direkte udgang til de dejligste terrasser.

Den hyggelige stue finder man i forbindelse med alrummet, hvor man lige går et par trin ned - også herfra er der et skønt lysindfald fra oven, udgang til terrasse og i det hele taget bare en fantastisk stemning, som indbyder til hygge i de bløde møbler. 

I denne villa finder ikke mindre end 5 gode værelser. De fordeler sig i villaen helt optimalt, da man i den ene ende af villaen har to gode børneværelser og et flot gæste-/børnebadeværelse med bruseniche og håndklædetørrer samlet. I begge værelser er der naturligvis faste skabe. I den anden afdeling har man samlet et lækkert soveværelse med et stort skydeskabsarrangement, og direkte indgang til det store private badeværelse med både bruseniche, spabad og håndklædetørrer. Lige overfor soveværelset er det 4. værelse placeret, som ville være helt oplagt som børneværelse, hvis man har mindre børn, kontor eller evt. motionsrum, som det anvendes til i dag. Det sidste værelse er placeret på 1. sal og ligger rigtig godt, hvis man f.eks. har brug for en dejlig hjemmearbejdsplads. 


Hvis du leder efter en villa, som er lidt udover det sædvanelige, og hvor kvalitet, arkitektur og gennemførte detaljer går hånd i hånd, så er det villaen her på Klokkehøj 36, du skal se. 


Ring til os allerede i dag - vi er klar til at fremvise ejendommen.