At gå ind i denne villa, er en ren oplevelse. Alt står smukt og originalt og nogen ville måske kalde det retro i den smukkeste stil. Da huset er blevet opført, er hver en detalje gennemtænkt og lige siden er alt blevet yderst passet, plejet og velholdt. Villaen er arkitekttegnet, opført i 1971 og rummer et boligareal på 168 kvm. samt 20 kvm. integreret garage under tag. Ligeledes er der mulighed for udnyttelse af 1. sal til evt. multirum eller andet. 1. sal er ikke en del af boligarealet. Villaen er opført i røde sten med skifertag, og er beliggende lige i hjertet af Snejbjerg, tæt på både skole og indkøb. Endvidere finder man en dejlig, lukket syd/vestvendt have, hvor sommeren kan nydes. Villaen opvarmes med fjernvarme.
INDRETNNG: At træde ind i denne villa er virkelig en wow fornemmelse på sin helt egen måde. Det første man møder, er en pæn vindfang, hvorefter man træder ind i en stor, smuk hall med plads til både kontor, garderobe samt trappe til 1. sal. Stuen er en oplevelse. En smuk stor stue med højt til loftet, bjælker, store vinduespartier mod haven og endvidere er stuen i åben forbindelse til hyggelig spisestue, som ligeledes er opført med synlige bjælker. Fra disse to stuer er der en dejlig udsigt til den smukke have. Pænt køkken med masser af faste skabe samt hyggelig spiseplads. Godt, stort bryggers med bord og vask. Pænt, lyst gæstetoilet md håndvaskearrangement. Fordelingsgang med flotte sten som gulv, som giver et rustikt look. Endvidere er der her et stort vinduesparti, som giver udgang til den vestvendte have. 2 børneværelser med faste skabe. Pænt og yderst velholdt badeværelse med håndvaskearrangement, bruseniche, kar samt flotte blå klinker. Dejligt soveværelse med skabsvæg. 1. SAL. Godt stort disponibelt rum.
Denne villa skal virkelig opleves.